Indendørs vs udendørs ballistik
Ved træning af bueskydning indendørs vil rækkevidden af skuddet i sagens natur være begrænset af bygningens størrelse. Det vil sige, at der i de fleste tilfælde vil være tale om skydning på relativt korte afstande.
På sådanne korte skudafstande vil påvirkningen fra tyngdekraften og luftmodstanden være begrænset. Følgelig vil træningen mest være en træning i at holde et stabilt sigte samt træne et ensartet buetræk til samme punkt ved kinden, som sikrer pileskudene en ensartet udgangshastighed. Begge dele er absolut vigtige faktorer, som skal trænes.
Ved træning udendørs er skudafstanden i princippet kun begrænset af, hvor langt buen og skytten er i stand til at skyde. Ved lange skudafstande vil påvirkningen fra såvel tyngdekraften som luftmodstanden være stigende. Tyngdekraften vil trække pilen nedad, og luftmodstanden vil gradvist bremse pilens hastighed. Jo langsommere pilen flyver, jo mere vil den falde pr. tilbagelagt meter i skudretningen. Dette skal skytten så kompensere for i sit sigte.
Men i tilgift er der vinden at tage højde for, når der trænes udendørs. Dette giver visse udfordringer, for vinden er sjældent helt jævn, men kan variere i såvel stød som i retning, der påvirker pilens bane.
For at kommentere videre på det, så skal vi have lidt ”Lingo” på plads. Du skal forestille dig, at du står i midten af en urskive. Den retning, hvor du kigger lige frem mod det mål, som du vil skyde til, kalder vi klokken 12. Ser du lige til din højre side, kalder vi det klokken 3; ret bagud er klokken 6 og lige til venstre er klokken 9. De andre klokkeslet er så fordelt der ind i mellem. Dette sprogbrug er i øvrigt almindeligt brugt i militæret. Bemærk også, at vindretninger altid angives ud fra, hvor vinden kommer fra, og ikke, hvor den er på vej hen.
Lad os starte med at se på, hvad der sker, når der er vind fra klokken 12, dvs. stik modvind. Ved stik modvind vil vinden øge luftmodstandens påvirkning på pilen, som derfor bremses i fart hurtigere, end hvis der havde været helt vindstille. Påvirkningen stiger i sagens natur med vindhastigheden, og vil betyde, at skuddet rammer lavere, end det samme sigte ville betyde ved vindstille.
Omvendt vil vind fra klokken 6 betyde medvind og højere pilehastighed, og pilen vil ramme højere end sigtet. I begge tilfælde vil vinden dog kun påvirke det areal, som udgøres af pilens spids eller bag-ende, og det er meget beskedent.
Kommer vinden derimod fra klokken 3 eller klokken 9, så har vinden pilens overflade i dens fulde længde at virke på. Dette giver maksimal vindpåvirkning. Vind fra klokken 3 vil tvinge pilen mod venstre, og skytten skal følgelig kompensere mod højre i sit sigte. Tilsvarende vil vind fra klokken 9 tvinge pilens bane mod højre osv. osv.
Det kan måske være overraskende, men hvis vinden kommer fra klokken 1, svarer vindpåvirkningen til ca. halvdelen af den påvirkning, som vind fra klokken 3 ville udgøre, og vind fra klokken 2 vil svare til ca. 7/8 af en vindpåvirkning fra klokken 3. Principperne kan videreføres til alle mellemliggende ”klokkeslet” på urskiven. Det vil vi ikke trætte Jer med at remse op.
Det er også fra dette site, at vi har fået inspiration til figuren nedenfor :
For nu at komplicere tingene yderligere :
Hertil kommer en ikke ubetydelig vindpåvirkning på det areal, som fanerne udgør mod vindretningen. Det betyder, at vindpresset vil være større på bagenden af pilen end på forenden, hvilket kan have en drejende effekt på pilens orientering. Men her spiller også pilens F.O.C og vægten af spidsen ind. Vi skal ikke forsøge at kvantificere dette, men blot nævne, at jo tungere pilen er, jo mere vind skal der i sagens natur til for at påvirke dens bane.
Videregående læsning :
Christian Lepers & Veerle Rots (2020).
The important role of bow choice and arrow fletching in projectile experimentation, a ballistic approach.
Journal of Archaeological Science : Reports. Volume 34, part A, Dec. 2020 102613