Buestrenge : Materiale, længde mv.

Historisk har mange forskellige materialer været anvendt til buestrenge : Hamp, hør, silke, dyresener osv.

I den mere kuriøse ende af spektret, så beretter Njals Saga om vikingekrigeren Gunnar Håmundarson, som havnede i en slægtsfejde på Island. Under kamphandlingerne sprang hans buestreng. Han bad derfor sin hustru, Hallgerdur, om at klippe sit lange lyse hår af, så hun kunne lave en improviseret buestreng af det til ham. Men de havde lige haft et ægteskabeligt opgør, så hun var vred og afviste det pure. Uden funktionsdygtig bue havde Gunnar ikke nogen chance mod overmagten, og han faldt i kamp.

– Hvad kan man mon lære af det ?

Det er i øvrigt nok tvivlsomt, hvor effektiv en bue med sådant strengmateriale ville have været i praksis. Nu til dags fremstilles buestrenge af eksempelvis dacron, kevlar eller andet velegnet syntetisk materiale.

Det er vigtigt, at buestrengen har en brudstyrke, som svarer til, hvor kraftig buen er : Den streng, som kan bruges til en 20 punds bue, kan briste, hvis den forsøges anvendt på en kraftigere bue.

Buestrengens længde (for langbuer, take-down- og recurvebuers vedkommende) skal være tilpasset buens egen længde. Som en tommelfingerregel kan siges, at for langbuers vedkommende bør strengen være ca. 3 tommer kortere end selve buen, og hvis det er en recurvebue ca. 4 tommer kortere end selve buen.

For compoundbuers vedkommende, så overlad det til en fagmand, hvis du skal have skiftet strengen. Det kræver specialværktøj.

Det kan i øvrigt anbefales, at man vedligeholder buestrengen med voks, hvilket forlænger dens holdbarhed.