Spine, flexing og ”Archer’s Paradox”.

Når man afskyder en pil, så vil buestrengen accelerere den bagfra. Det vil sige, at i skudøjelikket vil pilens bag-ende have en højere acceleration end for-enden.

Det er her, at spineværdien spiller ind, for denne forskel i acceleration vil sætte pileskaftet i svingninger efter affyringen. Disse svingninger betegnes ”flexing”.

Svingningerne vil aftage gradvist med skudafstanden på vej mod målet, og svingningerne vil være større, jo mere flexibelt/blødere pileskaftet er.

Derfor er det vigtigt, at man vælger en pil, hvor spineværdien er tilpasset buens trækvægt. Hvis pileskaftet ”flexer” for meget eller for lidt, får man et dårligere skud.

Hvis man kombinerer en bue med stor trækvægt med en pil med høj spineværdi (en ”blød” pil), så flexer pilen for meget og for længe, og vice versa.

Særligt gælder det, at hvis man skyder med en pil med for lav en spineværdi (for “stiv” en pil), kan den have en tendens til at trække en anelse til venstre for det ønskede mål.

Tunge pile vil generelt set også have fordel af et skaft med en lavere spineværdi.

Hvis man holder buestrengen med fingrene på højre hånd, når man skyder, kan man have en tendens til at skubbe strengen en smule mod venstre, når man slipper den. Dette kan påvirke pilen i flugten (og kunne være et argument for at bruge en mekanisk aftrækker).

Skyder man f.eks. med en langbue, betyder det, at sigtet skal pege en anelse til venstre for target  for at ramme det ønskede mål, hvilket er lidt paradoksalt.

Skyder man derimod f.eks. med en recurvebue, hvor der er falset plads til pilen ind i midterstykket (se billedet nedenfor), skal man ikke kompensere tilsvarende i sigtet.

Disse forhold er udmøntet i det såkaldte Archer’s Paradox, som blev defineret af E. J. Rendtroff tilbage i 1913 ud fra filmoptagelser udført af en amerikansk fysiker ved navn Clarence Nichols Hickman (1889-1981 ).

Men fænomenet som sådan omtales faktisk allerede af Horace A. Ford i skriftet ”Archery: Its Theory and Practice” fra 1859, og er meget tydeligt i slow motion optagelser, som man med lidt søgning kan finde på nettet.