Kyudo buen

Kyudo buen er en særlig variant af langbuen, som blev udviklet i feudaltidens Japan og anvendt af samuraierne. Men den er samtidig en kompositbue.

Der var tale om en lang, slank bue uden sigtemidler. Buens længde var typisk mere end to meter, og dermed noget længere end den normale højde på en japansk mand.

Buekonstruktionen var speciel derved, at den var asymmetrisk, således at forstå at pilen afskydes fra et punkt på buen, kaldet nigiri, som kun er ca. en trediedel oppe ad buens længde, mens ca. to trediedele af buens længde er over dette punkt.
Dette gjorde skytten i stand til at skyde fra en knælende stilling trods buens længde. Asymmetrien betyder også, at skytten har en tendens til at lade den øvre del af buen skråne let fremad i skudretningen under sigtet.

En konsekvens af buens længde var også, at buetrækket blev længere end ved de traditionelle buetyper, som vi kender dem i Vesten.
Hvor vi selv typisk har et buetræk, som går til et punkt ved kinden, ser man typisk Kyudo udøvere have et buetræk, som går helt tilbage forbi øret.

Kyudo er i øvrigt betegnelsen på denne specielle gren af buekunsten som sådan og betyder direkte oversat “buens vej”, medens selve buen betegnes yumi.

Den traditionelle yumi fremstilles efter kompositprincippet og består af tre lag : To ydre lag af bambus og en indre, hårdere kerne kaldet nakauchi, som igen består af et laminat af bambus samt en særlig træsort kaldet wax tree.

Fremstillingsprocessen er dokumenteret i denne video :  www.youtube.com/watch?v=E1uhKOKRx-4

Samuraistanden blev opløst i 1868 med udgangen af Edo – perioden (og overgangen til Meiji – perioden), men der er stadig udøvere af Kyudo, som holder traditionen i hævd.